“De hårde hvide varer”
Af: Martin Landin 2002-09-09
Vi er på vej til sommerens mest trendy café, PappaHotel, for at indtage noget frokost og klare interviewet til Chilinet. PappaHotel ligger i Københavns havn, lige ved siden af Fisketorvet. Det kan godt være svært at gennemskue, hvorfor stedet her skulle være så trendy; det ligner mest af alt en blanding af en byggeplads og et gammelt fragtkontor. – Er der overhovedet åbent?, spørger Thomas, Nik & Jays manager. – Det ser meget lukket ud…
Men heldigvis er der åbent – selvom vi er de eneste gæster på sådan en blæsende tirsdag formiddag. Det sparsomme udvalg på menukortet beløber sig til tre slags sandwich. Kun Nik drister sig med en hummus-sandwich til noget andet end den klassiske skinke og ost-variant. – Skal vi ha’ champagne?, foreslår Thomas. Jep, det skal vi.
Med champagnen i front sniger vi os indendørs på PappaHotel. Indretningen består af gamle sofaer dækket med kulørte tæpper og et par gamle, brune sofaborde med mindst 50 år på bagen. Og sand på gulvet… Til champagnen har vi fået ganske almindelige vandglas – ikke champagneglas. – Det er sådan lidt ungt. Og trendy, kommenterer Thomas glassene.
I har lagt ud med en bred, international lyd. Hvor stort skal det være?
– Så stort som det kan blive – altså vi laver bare det vi kan li’ at lave. Det er ikke sådan at nu SKAL vi bare tilfredsstille alle i hele Danmark, men hvis folk kan lide det vi laver, så er det jo bare superdejligt, siger Jay.
Hvad nu hvis I bliver så store, at udlandet kalder? Starter I så på engelsk?
– Ja, hvis det kan fungere, svarer Nik med munden fuld af sandwich. – Jeg har også planer om at rykke til USA inden alt for lang tid. Se, hvordan det går. Inden for to-tre år. Det er heller ikke set før i USA – sådan to hvide duder der synger og rapper. Det skal nok fungere.
Konceptet om ”noget nyt” er vigtigt for Nik & Jay. De gør adskillige gange i løbet af interviewet opmærksom på, at det de laver ikke er set eller hørt før i dansk musik. Og det er sådan set rigtigt nok. Deres musik er, hvis man alligevel skal forsøge at kategorisere den, en fresh blanding af Sisqo, R. Kelly, Mase, Nelly og Craig David – plus det danske islæt. Tættere på Nik & Jay-lyden kommer vi nok ikke uden at høre den. – Det er også derfor det første nummer har fået så meget opmærksomhed. Der har været et hul, som vi har udfyldt. Hiphop med en lidt mere eksklusiv lyd…, forklarer nik. – Det er det musik vi selv hører og har lyst til at lave. Der er ikke noget koncept andet end det, at vi gerne vil lave noget nyt.
Enkelte af numrene er dog skrevet for længe siden, og det hjalp også lidt på presset med at få albummet færdig til tiden. – Singlen er faktisk et rimelig gammelt nummer, forklarer Jay. – Specielt hooklinen. Så er der lige blevet lagt nogle fornyelser oveni, da vi fandt ud af at det skulle være vores første singleudspil.
Fanposten er allerede begyndt at drysse ind. Og Nik & Jay respekterer selvfølgelig deres fans og læser fanbrevene. – De skriver nogle vilde ting som ”I styrer musikverdenen” og ”Ham med det lange hår er lækker. Ham med det korte hår er lækrest”, griner Nik. Men de har endnu ikke fået tilsendt pigetrusser eller ægteskabstilbud. – Bare vent til vi kommer på forsiden!, siger Jay. – Men der er lavet en parodi på vores nummer. Det er nogle nordjyder, to landmænd, der kalder sig Niels & Kay. De kører den hele vejen med website, interviews og hele lortet. Det er sgu meget sjovt, smiler han.
Hvad med en røverhistorie?
– Pfff, der er sgu så mange, svarer Nik. – Når man skatede og rendte rundt og lavede en masse ballade… Løb fra politiet med skateboardet i hånden, blev arresteret, fik en knytnæve i hovedet af en eller anden mand, brød ind i skolens kælder… alt muligt.
– Der var dengang vi brød ind i cykelkælderen på min gamle skole for at stå på skateboard. Vi tog også nogle billeder i kantinen. Vi ødelagde ikke noget, og lukkede også pænt af efter os igen. Ugen efter spørger pedellen mig så om jeg havde kendskab til noget af det der var sket – jeg var en af de eneste, der skatede fra skolen – og jeg måtte op på kontoret og sidde og benægte det hele. De skulle bare se de billeder vi har hængende hjemme på køleskabet af Nik i alle mulige stillinger i kantinen, i køleskabet og alt muligt, hehe!